Hvad får du hos mig?

Første konsultation

En times grundig undersøgelse. Vi taler om dit problem, hvad det betyder for dig, og hvad du gerne vil opnå med henvendelsen. Vi er også omkring dit generelle helbred. Derefter undersøger jeg dig grundigt fysisk, hvor jeg laver forskellige tests, bl.a. af din krops bevægelighed og styrke. Ud fra resultatet vurderer jeg, hvad jeg kan gøre for at hjælpe dig. Vi taler også om, hvad du selv kan gøre. Sammen tager vi stilling til en plan for behandlingen.

Du vil ofte få nogle øvelser, du skal lave hjemme som supplement til behandlingen hos mig. Det er vigtigt, at de øvelser, du får, er motiverende og overkommelige for dig.

Opfølgende konsultationer

Sammen følger vi op på dit problem og din situation. Hvordan du har haft det siden sidst, hvad du har lavet, og hvordan det er gået med det. Ud fra dette justerer jeg din behandling og træning.

Måske har du behov for behandling af stive og stramme muskler og led, så du bedre kan mærke, hvordan du bruger kroppen på en varieret og hensigtsmæssig måde. Og måske skal du have nogle nye øvelser, som udfordrer og styrker dig, så du bliver i stand til bedre at klare hverdagens krav.

Holdtræning

Det er ofte svært at opretholde motivationen, når du træner alene. De fleste yder lidt mere på et hold, end når de træner selv. Det er lettere at bevare motivationen, der er et socialt element, og det er sjovere.

Hos mig foregår holdtræning på små hold, typisk 3 - 4 deltagere, hvor der tages hensyn til den enkeltes problematik og behov. Det vil sige, at træningen er er tilrettet dit behov. Træningen kan have fokus på smidighed, styrke og balance. Du får redskaber til selvhåndtering, bliver udfordret, lærer at finde dine fysiske grænser, og sammen finder vi de øvelser, du har det godt med, så du får maksimalt udbytte af din træning.

Eksempler på hold:

  • Ryghold for dig, der har rygbesvær
  • Nakkehold for dig, der har problemer med nakken
  • Generel smidighed, styrke og balance.
  • GLAD Ryg se her

Inden du starter på din holdtræning, skal du have en individuel konsultation hos mig. Jeg vurderer, hvilket hold der passer dig, eller om det vil værre bedst at starte med et individuelt forløb først.